Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA SVIGERMOR.
57
Og der tindes ikke egoismg. i
moderkærligheden.
Det er den eneste kjærlighed paa jord, som
virkelig kan glemme sig selv for den elskedes skyld.
Derfor er det, jeg sætter den kjærlighed
høiere end al anden kjærlighed. Fordi intet kan
forandre den. Fordi den kan tilgi alt, og fordi
den først slutter med døden — eller nei, fordi
den ikke slutter med døden heller.
Kristus sa: I himlen tages ikke tilægte.
Og det forstaar jeg.
Men jeg tror, at vi faar vore barn nærmest
om os og faar lov at elske dem — ogsaa i himlen
— lidt høiere end alle andre, fordi den
kjærlighed, den var ren paa jorden ogsaa.
Du forstaar, lille Ida, at en slig mor, som
jeg har skildret, hun maa være lykkelig. Men
— denne mor forstaar ogsaa, at denne kjærlighed
fra hendes søns side, den kan ikke vare slig
livet ud.
Med vemod synger hun sangen om dronning
Blanka med den lille prins paa sit knæ: „Rida,
rida ranka! Hesten heter „Blanka" — mors
navn — men „andra famntak än af mor fröjda
dig, nar du blir stor. Nar du dem har vunnit,
mandoms ro försvunnit."
Og den dag kommer, da denne, som stjæler
hans „mandomsro", er fundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
