Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREV FRA SVIGERMOR.
59
Men nu er han gaat.
Og hun tænker: Hun er søt, denne lille
pige, som har fortrængt mig, og god ogsaa. Og
ung er hun, og frisk som vaaren.
Men kjender hun min gut? Vil hun forstaa
ham? Vil hun bære over med alt, som jeg har
gjort? Kan hun tilgi og tilgi og elske lige ømt
gjennem de mange og lange aar?
Vilde jeg nogengang synes, hun elsked ham
nok, gav ham nok?
Nei, nei, til det vil hendes skjønhed, hendes
renhed, eller hendes krusede lille hode ikke hjælpe
hende. Hun vil aldrig som en mor kunne gi og
gi. Hun vil ha, ha selv, fordi hun er ung og
smuk og selv forvænt af en kjærlig mor. Hun
vil selv dægges for, føies, tilgis og elskes uden
grænse og maal. Derom vil alle hendes tanker
dreie sig — ialfald de første aar. — —–
Slig gaar tankerne.
Og ved at tænke slig, der hun sidder alene
i bedstemorstolen, vil mor bh til svigermor,
lille Ida.
Hun ser med ængstelige, aarvaagne øine ind
i det nye hjem, og — det var ikke slig, og ikke
slig, hun vilde, at hendes elskede gut skulde
havt det.
En mor blir aldrig fornøiet med hvordan
nogen anden steller med eller er mod hendes søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
