Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 44 —
ned i min sang och draga täcket upp öfver
ögonen."
For den, som studerer Selma Lagerlöf, er
dette et meget interessant afsnit. Det forklarer
ikke alene, hvorledes hendes sjæl er blit saa
mættet af eventyr og spøgelseshistorier, at hun
aldrig har kunnet frigjøre sig fra deres magt,
men ogsaa dette, at hun synes at være lige
indforlivet baade med de høiere og de lavere
klassers liv. Hun har lige interesseret lyttet
baade naar herskabet, og naar tjenerne fortalte.
Det lader til, at ångan fra de gamle herrers
toddy og ångan fra tjenernes vaade klæder har
„lifvat" hende lige meget og git deres historier
det samme romantiske skjær. Men rimeligvis
har de gamle herrer, som sutto i vaggande
gung-stolar i salen, forfinet hendes følelsesliv, medens
torpare och drängar rundt stockeldan i
drengestuen har uddybet hendes medfølelse og
hjertensgodhed. De adelige historier har kanske git
hendes fantasis vinger flugt, medens de folkelige
har git hende fromhedens og naivitetens hellige
gave.
Men naar hun svæver paa sin flugt oppe
mellem skyerne og ser baade herregaardenes
stolte kobbertaarn og de låve torparehems skjæve
piber sende røgen fra sine arner op mod den
blaa himmel, som de dog eier sammen, baade
adelsmanden og torparen, da tror jeg, at hendes
blik hviler kjærligst paa røgen fra de smaa hjem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
