Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ 47 —
ind i eventyrets fantastiske land, der, hvor vi
synes vi har lov til at gi en god dag baade i
det ene og det andet.
Og det værste er, vi har ikke spor af ond
samvittighed, ikke engang vi gamle, forsigtige
damer; vi er bare blit saa forunderlig unge i
sindet, saa betat af alt, hvad der gik for sig i
„gamle dage", disse deilige, gamle dage,
drømmen om guldalderen paa jorden!
Desuden, der er en renhed og kyskhed over
hvert blad af denne som af alle Selma Lagerlöfs
bøger, Der findes i dem bogstavelig ikke en
linje, som ikke kan læses op for en
hvilkensomhelst forsamling.
At der i Gösta Berling er opsamlede tingr
opsparede indtryk fra mange aar, springer straks
i øinene. Det er som at gaa i en gammel have,
hvor alt har faat vokse og gro, og ingenting er
beskaaret eller beklippet. Grenene faar hænge
udover allesteder, faar drysse sine blomster
overalt. Og saa rig er denne blomsterdryssen,
at vi kan stanse, hvor vi vil, blomster drysser
det overalt, selv paa de mest uventede steder.
Der er f. eks. et kapitel, som heder
KyrJco-gården. Vel finder vi andre ogsaa blomster og
stemninger paa kirkegaarden i de død^j stille
have; men det billede, som Selma Lagerlöf her
gir os fra en kirkegaard, det vilde ingen anden
i vçrden end hun kunnet male.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
