Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 46 —
gynget sig ind i svundne tiders drømme, „lifvad"
af denne velsignede toddyen, som maa til for
at faa herrer meddelsomme og glade og fyldt
af sange til kvindens pris, saa havde ikke Selma
Lagerlöf kommet til at skrive sin inspirerede
sang om forna tiders kvinnor, denne, som alle
kjender og alle citerer, saa — for en gangs
skyld faar jeg synge en sang til toddyens pris!
Alle disse historier, som hendes sjæl er blit
mættet med under hele opvæksten, forsøger hun
saa at forene til en sammenhængende historie.
En kjæmpeidé, især for en debutant!
Men det lykkes hende virkelig. D. v. s.
hun har faat det hele til at hænge sammen paa
en maade. Men man har, naar man lægger
bogen bort, ikke egentlig fornemmelsen af at ha
læst én mands „saga". Indtrykket er et mylder
af mennesker og historier.
Men blandt disse lyser et billede stærkest,
Gösta Berlings. Og han er saa bedaarende i
al sin letsindighed, at vi følger ham allesammen,
enten vi er unge eller gamle, paa hans vanvittige
færder rundt og over og under Löfven sjö! Vi
gir en god dag i om hestene er løbske —
„gläd-jen holder tømmene, och kårleken står på
meden", aa vi lar det staa til. Vi bryr os ikke
om, at isen kanske brister, og at ulvene er efter
os. „Gösta Berling, herre til tiotusen kyssar
och trettentusen kärleksbref," styrer færden for
os ud fra virkelighedens graa ensformighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
