Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 73 —
morbror Ruben og hans historie vil leve,
saalænge der findes mødre paa jorden.
Saa har vi et ganske kort lidet stykke, som
hun kalder Legenden om fågelboet, den første
lille prøve, hun gir os paa legender.
Hvad der ligger til grund for denne
fortælling, er sandsynligvis ikke mere, end at hun
har læst om en eremit, som stod med hænderne
saa længe opløftet til bøn, at fuglene begyndte
at tro, han var et træ og vilde bygge rede i
hans „knotiga händer". Eller hun har tænkt
sig dette med fuglene ogsaa. Hun har i
tankerne set dem kredse om den strenge
bods-eremit, som staar der i ødemarken og ber Gud
om verdens undergang, for at straffen straks
kan komme over al menneskens synd og knuse
dem. Og modsætningen mellem ham og de
smaa uskyldige, intet anende fugle, som vil bygge
rede i hans hænder, har inspireret hende til at
gi et deiligt billede af, hvorledes uskyld og tillid
kan beseire grumhed og ubarmhjertighed. Og
hun gjør det slig, at det blir siddende der, dette
billede af eremiten og smaafuglene. Han er
rasende paa alle, selv de barmhjertige mennesker,
som bringer ham mad — alt vil han skal
ødelægges og straffes. Hans første tanke er derfor
at slænge hele fågelboet i floden. Men nei,
pludselig kan han ikke. Han slænger istedet
rovfuglen, som vil komme og røve hans fugle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
