Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
„I det samma böjde hon sig öfver Ingmars
hand och kysste den".
Og saa, hvor rent skildrer hun ikke ogsaa
hans store lykkefølelse over Gertruds tilstaaelse:
„Ingmar tyckte att stora klockor dånade för
hans öron och ringde in en stor helgdag. Det
blef söndagsfrid och stilhet inom honom och
kärlek låg honungsöt på hans tunga och spred
sig med ljust välbefinnande genom hela hans
varelse."
Læg mærke til de udtryk, hun bruger:
Stillhet och söndagsfrid.
Godt, at vi har en, som med den store
kunst kan besynge kjærligheden ogsaa, naar den
ser slig ud. Man kunde ellers glemme, hvad
de unge piger i sine rene drømme tror, at
kjærlighed er.
Men uagtet Selma Lagerlöf godt ser, at
elskoven er den store magt i de unges liv, saa
ser hun ogsaa, at der i slige gamle bondeslægter
kan være det, som er stærkere, nemlig
kjærligheden til ættegaarden og til ættens traditioner.
Denne Ingmar, som er et ægte skud af den
gamle stamme, ofrer nemlig sin kjærlighed til
Gertrud for at redde gaarden fra at gaa over i
fremmede hænder. Gribende er denne hans
kamp mellem kjærligheden til Gertrud og
kjærligheden til gaarden skildret i det mesterlige
kapitel om auktionen paa Ingmarsgården. Det
er, som om han havde to hjerter i sit bryst, to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
