Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 136 —
skulde gjennemgaa der af skuffelser, lidelser og
vanskeligheder, saa havde de kanske gjort som
de smaa barn, tat hverandre i haand, vandret
hjemover til de trygge, gamle hjem og sagt:
„Vi bry oss ej om att fara till Jerusalem."
Havde nu Selma Lagerlöf været den
overspændte idealist, som mange vil gjøre hende til,
saa havde hun jo kunnet ladet det hellige land
være landet, som flyder med melk og honning.
Hun kunde jo godt, om hun havde villet, af de
mange indtryk, hun havde faat dernede, plukket
ud bare dem, som kunde blit til „melk og
honning". Men sandhedskj ærlig som hun er, har
hun ikke villet skjule, at for hende som for alle
Jerusalemsfarere, har de første indtryks
skuffelser været for stærke og for overveiende.
Landet, som flyder med melk og honning,
er ubarmhjertig sunket ned i det døde havs
rædsler, og det meste af de gamle herligheder
er, sammen med Sodoma og Gomorra, begravet
under svovlregnen.
Men Selma Lagerlöf lar ikke disse indtryk
faa raade grunden alene. Hun sokner tilbunds
i det dødens hav, som nu synes at overskylle
det hellige land, og hun graver med en forskers
taalmodighed og ro i ruinerne under den
stivnede svovlregn, og hun finder lidt efter lidt de
svundne herligheder igjen»
Vi faar afsnit, hvor liljerne paa marken
staar der som i Frelserens dage, hvor morgen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
