Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 137 —
rødens vinger gir vore sjæle flugt, og hvor
Jerusalem igjen blir „staden med murar af guid och
portar af brandt glass."
Lederen af den koloni, som de svenske
Jerusalemsfarere skal slutte sig til dernede, er
en amerikansk mrs. Gordon, hvis forhistorie vi
fik i kapitlet om „L’Univers’ undergång" i
Iste del.
2den del begynder med, at hun en
kvælende hed august-nat ikke kan faa sove. Saa
staar hun op, vandrer indover mod byen og
stiger op paa en liden høi for at sidde og lytte
til nattens høitidelige stemmer.
Noget af det genialeste Selma Lagerlöf har
fundet paa, er dette kapitel, hvor hun lar de
gamle høier, som har levet med og set alle
Jerusalems vekslende tider, faa tale og berette
alt, hvad de ved.
Et imponerende indtryk faar vi her af
forfatterindens kundskaber, af de grundige og solide
studier, hun har maattet gjøre for at kunne låve
denne natlige samtale mellem den hellige klippe
som bærer Omars straalende moské og den, som
bærer den hellige gravs klippe. Det er et
forunderlig stemningsfuldt kapitel — om end de fleste nok
vil finde det for langt — og neppe har nogen strid
mellem to kirkesamfund været ført med saa
interessante og aandfulde ord. Skade, at det ikke var
skrevet før de gamle kirkemøders tid, før alt det
uendelige kjævl i middelalderen om ord og lære»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
