Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 158 —
Derfor har vi i Selma Lagerlöf virkelig
fundet en stor digter i vor tid, som har faat
det religiøse med i sine bøger, faat det med i
fremtrædende grad, uden derved i mindste maade
at skade det kunstneriske, hvad jo saa ofte er
tilfældet i bøger med religiøs tendens. Men
det man kalder tendens, er jo aldrig tilstede i
hendes bøger. Man har bare den gode, trygge
fornemmelse, at her er der en digter, som ikke
fornægter, ikke gaar udenom, ikke ødelægger
for os det helligste, og som ikke nærer eller
øger tvilens dæmoner i vor sjæl. Saa mangen
en stor digter gjør det. Og derfor har vi ofte
lagt disses bøger bedrøvet bort og savnet noget,
trods alt det deilige, de har git os.
Som en bekræftelse paa, at det religiøst
grebne og inderlige inspirerer hendes talent til
at gi de skjønneste ting kom hendes
Kristus-legender.
Enkelte af legenderne har vi læst før.
Kej-sarens syn staar som indledning i Antiehrists
mirakler. Elykten til Egypten og Vor Herre
och Sarikte Per staar i legendesamlingen i
Drott-ningar i Kungahälla; men nu har hun altsaa
samlet disse tre ind i sine Kristuslegender.
Alle disse tre er dybe og vakre; men vor
største interesse samler sig her om de nye
legender.
Den første heder „Den heliga natten" og
interesserer ganske særlig derved, at den gir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
