Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 —
os et lidet yndigt billede fra forfatterindens
barndom.
Vi har før nævnt, at hun ikke bruger at
fortælle fra sit eget liv, eller om hun gjør det,
saa træder hendes egen person helt i baggrunden.
Hendes egne oplevelser de er hendes egne. Bare
engang imellem kommer et lidet glimt. Hun
aabner da døren bitte lidet gran paa klem og
lar os faa titte ind i sine private værelser.
I dette hendes lille barneminde faar vi se
hende som fem aar gammel en julemorgen, da
hun og gamle farmor maa være hjemme fra
kirken, den ene fordi hun er for liden, den
anden fordi hun er for gammel. Og de sørger
begge over at maatte være hjemme. Men saa
„börjar farmor att berätta" en gammel legende
om den hellige nat.
Den beretter saa Selma Lagerlöf os igjen.
Og har hendes gamle farmor brugt saa skjønne
ord, da hun fortalte den lille femaarige Selma
denne historie, saa skjønner vi godt, hvor
digterbegavelsen er kommet fra i slægten. Den lille
legende har brændt sig ind i barnets sjæl, og
den har lagt grunden til hendes kjærlighed til
Kristuslegender. Derfor passer det ogsaa saa
godt, naar hun sætter denne lille barnlig-naive
legende som indledning til alle de andre legender
om Kristus, som hun paa sine reiser har samlet
og nu saa vakkert har sat i scene.
Betydeligst og mærkeligst er kanske legen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
