Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
— 168 —
læsere ved den underlige form, hun iklæder sine
tanker. Man tror, at tankerne ogsaa maa være
underlige, siden formen er det, medens sagen er,
at disse somoftest er de aller enkleste.
En af vore forfattere skrev fornylig om en
anden forfatter, at hans kunst var slig og slig,
jeg husker ikke udtrykkene, fæsted mig bare
ved slutningsordene: „og ikke schatteringsløs
som Selma Lagerlöfs."
Hermed mente han vist at si noget
nedsættende om hende. Men han rørte ved noget?
som ret forstaat hører med til hendes storhed-
Det er sandt, at hendes kunst er
schatteringsløs forsaavidt, som det altid er
grundlinjerne i menneskelivet, hun trækker op. Men
jeg skulde mene, at det er kunst god nok, at
kunne tegne disse saa interessante, at al
schattering blir overflødig. Idet hun med sikker
haand tegner de enkle, almenmenneskelige
grundlinjer, disse, som var og er til evig tid, trods al
skiftende smag, trods al fremskreden kultur,
trods al ydre omkalfatring i menneskenes liv
og livsvilkaar, finder hun nole at skrive om. Det
er, som hun siger: Jeg gaar ud paa livets
alfar-veie. Og der gaar de, menneskene, idag som
alle dage. Saa naar jeg skal tegne Adam og
Eva og gi deres sjæles historie, saa kan jeg
igrunden bruge de samme linjer, de samme
farver, som naar jeg vil skildre det moderne
menneskepar, som reiser til et fremmed land,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
