Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
I TØM MER FLØTNINGEN.
lys lue. naar gutten hendes styrted ned i den
rivende strøm, og kameratens tømmerhake drog
ham fra fossesluget og ind i livet igjen, hvor
hun sad paa elvebredden med snart røde, snart
drivhvide kinder og saa paa lians dans i det
vilde vaarvand.
Men slig som disse tømmerstokkene kan erte
ens mod; slig som de kan filtre sig indi
hverandre, sætte sig saa inderlig umulig, inmari vrangt
paa krvds og paa tvers, trodse de voldsomste
braut, staa imod de vældigste stød af to-tre, fire,
som slaar sig sammen om en eneste umulig stok,
som hefter hele lunnen. Med vældige hug i takt
støder de baken dybt ind i stokken; drar saa i
flok — umulig; stokken ligger der som en —
stok!
Da løfter en ung, hidsig gut i blaa bluse
og blanke knapper sin hake og hugger den, han
alene, i stokken. I samme nu har en anden gut
lagt haanden paa stokken, just der, hvor den
første planted sin hake! Tversgjennem haanden
og ned i stokken stod haken efter det
hidsige hug.
Han. som gjorde det, blir lidt bleg, og et
øieblik er det som han kjender vaarvandet ise.
Men der gjøres ikke stort kvalm.
Stilt og besindig løsnes haken, ingen for- ,
skræmte, urolige bevægelser, som gjør saaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
