Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIV <1(1 DØD.
33
kan hun naa mosterens sæter, hvor hendes gamle
bedstemor alene steller kjørene.
De havde snakket om bedstemoren, hun
og mosteren igaaraftes, og været lidt ængstelige
for, at hun var alene.
Mosteren havde maattet være hjemme i
skur-aannen og ingen kunnet faa til at være hos den
gamle. Men hun var jo saa kjæk, bedstemor,
og klarte det vel disse par dagene ogsaa, for nu
var snart alt kornet paa stør, og da skulde
mosteren gaa op og hjælpe hende.
Og de havde forsøgt at berolige hverandre,
men samtidig følt sig saa underlig rædde og
urolige og sovet daarlig om natten.
Og nu sad denne angst endnu igjen lins
Ragnhild. Hun havde haabet, den sku’de vige
for morgenfriskheden; istedet derfor øged den,
steg med stilheden opover den øde li og næredes
af høststemningen.
Af og til lød langt borte en enslig kobjekle;
men heller ikke den lød frisk som ellers; den
havde, den ogsaa, noget af dødens klang i sig —
minded om ligklokker.
Og alt i et rev og rusked vinden i de
forkrøblede trær, som blev mindre og mindre, mere
og mere krogede og forvredne, efterhvert som de
nærmed sig fjeldbandet — var det ikke akkurat
som de furugrenene der ligned armer, forvredne i
Stemningsbilleder og fortællinger. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
