Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.IV OG DØI).
35
idag, da hun stod op, havde hun intet kunnet
spise.
Styrket af mad og hviler strækker hun de
unge lemmer. Et kvægende velvære lister sig
gjennem hende og jager al angst bort — hvad
skulde hun ogsaa være bange for? Laa ikke
livet for hende? og var ikke det at leve i og
for sig et væld af glæde? Om det saa bare var
en myg, som skulde dø i næste øieblik,
dan-sed den ikke glædedrukken om i livets korte
solskin og sang sin underlige lille sang i hede
sommernætter? Hvad gjorde det, om det var
høst nu? kom ikke vaar og sommer igjen, en
gang, to gange, 70-—80 gange? Hvorfor se paa
alt det, som visner og dør? Selv er hun bare
liv, selv vil hun leve livet sammen med den,
hun har kjær, le ind i hans vakre, brunstegte
ansigt, saa det klinger, danse og tralle livsens
sorger bort!
Aa, hvorfor var døden kommet ind i dette
væne liv ? Hvorfor ?
En ensom, klagende lyd kommer som svar
paa hendes spørgsmaal. Det er heiloen, denne
fugl, om hvem det er sagt, at den har „fundet
tonen" paa fjeldet, fundet det rette udtryk for
fjeldets stemning, og med hvis klagende,
melodiske fløitetoner menneskenes følelser smelter
sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
