Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
I DOMKIRKEN.
dame under armen; han ser keitet, forlegen ud.
Og de kommer begge lige ud fra livet, dette
skjønhedsforladte, usle hv derude!
Yor første følelse er skuffelse. Ubarmhjertig
er vi vækket af vor fagre drøm.
Uvilkaarlig maatte jeg smile, saa skjærende
var modsætningen mellem dette brudepar og det,
jeg i tankerne havde set.
Men saa falder mine øine paa en i vort
følge, en middelaldrende dame med et fint,
sjælfuldt ansigt.
Hun er netop en af dem, som søger efter
skjønheden i livet — mon hvad hun følte nu?
Mon hun kan bare sig for at smile, ikke af dette
stakkars tarvelige brudepar, men over skjæbnens
ironi, over livets mange bitre kontraster?
Nei, hun smiler ikke.
De store brune øine med det kjærlige udtryk
er fulde af taarer, det skjælver let om den fine
mund.
„Le ikke," hvisker hun til mig, „jeg blev saa
rørt, jeg."
Og de store taarer faldt, trilled ned ad de
smale kinder.
Skamfuld vender jeg mig fra hende, og jeg
følger med øinene disse to, som gaar arm i arm,
indtil de stanser foran alteret deroppe i det
deilige høikor og knæler ned under domkirkens hvælv.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
