Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 I DOMKIRKEN.
Engelen Gabriel? Jeg nævnte ham nys i
mine tanker, letsindig, spøgende. Nu stod han
for mig i sin hellige majestæt, og det blinked i
hans hvasse sværd, mens han holdt sin tale
for mig:
Vel har du lov til at elske skjønheden og
kunsten baade i former og i farver, i toner og i
ord. Men vogt dig, at du ikke blir hovmodig,
at du ikke smiler til dem, som ikke ser og ikke
føler, hvad du kan se og føie. Hvem ved
desuden, hvad disse to føler? Du tolker i velvalgte
ord det indtryk, som al denne skjønhed gjør
paa dig — de to har ingen ord, kanske knapt
nogen tanker, og dog, hvem ved, hvad de føler,
der de knæler nu? Om ikke aandens sus er
over dem, om ikke Guds nærhed og skjønheden
og kunsten tilsammen sænker sig dybt i deres
sjæl og gir dem et minde med for livet, et
minde, som kan bære dem over hverdagslivets
slid og løfte dem op til længsel mod de rene
linjer, mod alt dette, som bor under domkirkens
hvælv ?
Endda skamfuldere bøied jeg mit hode, og
jeg bad, ikke om mere skjønhed og kunst for de
skjønhedshungrende sjæle; men jeg bad om lidt
lykke for disse to, som knæled deroppe og for
alle dem, som ikke ved, hvad skjønhed og kunst
er, som bor helt udenfor den verden, hvor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
