Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
KAAR TANTE SPILI.ER PIANO.
Hun aabner det.
Men tangenterne ligner gulnede blade og
blegede minder med duft af noget fint og visnet.
Og efeugrenen paa væggen over pianoet snor sig
finbladet og vemodig indimellem gamle portrætter
af slægtens kjære. Og vi føler, at pianoets
slidte, gammel-poetiske klang vil passe til tantes
gamle toner.
Men der kommer ingen toner; tante sidder
og ser modløs paa de stive fingre, haarde af
alderdom og livets slid.
,To nu, en kjæk akkord med vældig bas og
susende pedal!
Xu gaar det: klimprende diskant og tydelig
bas, som sad lærerinden over og tælled: en og
to og tre og! Det skurrer lidt ovenpaa den
sarte introduktion, vi selv har lavet; men vi ved,
dette er bare en overgang. Hun kommer nok
med, naar hun bare glemmer strævet med de
stive fingre, som skal følge disse rare trimulanter,
disse umotiverede løb. Det livlige ansigt følger
spændt med, hodet nikker og hakker, overkroppen
følger anstrengt med — endnu er det bare
tek-niken, som optar hende. Men glemt melodien
har hun ikke; end sidder de gamle toner
mekanisk i fingerspidserne, endda der gaar aar, hun
aldrig spiller dem.
Vent bare, nu begynder det at arte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
