Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
119-
lyslevende for os ? Du frembringer virkelige
blomster, du, det er meget bedre."
„Har du virkelig ikke engang lyst til at
male mere?" spurgte han.
„Aa — jeg kunde vel ha lyst; men paa
samme maade som jeg har lyst til at reise til
Japan. Det forekommer mig saa rent umuligt."
Nei, han likte ikke dette heller. Det var
nok alligevel morsommere den tiden, hun gik og
kiged efter „motiver" allesteder. —
Lidt efter lidt begyndte hun dog at bli mere
lig sig selv, og Halfdan saa med fryd, hvordan
baade hun og gutten kom sig udover sommeren.
Af og til kunde hun ogsaa finde paa at gjøre
sine gamle skøierstreger; som en dag hun havde
knyttet et hvidt lommetørklæde over hodet og
stod og satte sammen en høist ukunstnerisk
blomsterbuket, som hun neiende overrakte Halfdan.
„Jeg har nok ikke glemt, at jeg skal uddanne
mig videre som gartnerkone!" lo hun.
„Ja, nu begynder jeg at kjende dig igjen,"
svarte han muntert.
Astrid begyndte virkelig ogsaa at tænke, at
det kanske ikke var saa ganske slut med
ungdommen alligevel, og det var jo saa morsomt at
ha denne lille koselige ungen, som hver dag gjorde
de mest forbausende og epokegjørende fremskridt.
Hver formiddag tog han sig en drabelig lur, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
