Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
GAMMEL A HV.
paa at være mor ogsaa! Selv havde hun ogsaa
midt i moderglæden den smertelige fornemmelse,
som hun forud havde anet, at der blev ikke rum
til noget mere end til at være mor — ungdommen
var slut. Hun tænkte paa sine kunstnerdrømme
og smilte vemodig som til et gammelt minde
langt tilbage i tiden? Mor og kunstnerinde?
Nei, det gik nok ikke for slige naturer som
hendes.
Men med hende og Halfdan gik det saa
meget bedre nu. Alt det eiendommelige og
personlige hos hende laa jo ligesom i dvale;
spagfærdig og hverdagslig som hun nu var, skulde
der ikke saa let opstaa nogen konflikter. En
stund likte Halfdan hende frygtelig godt slig;
det var ligesom blit saa -trygt og godt sammen
med hende; men snart begyndte han at finde
forvandlingen lidt unaturlig, og det var ikke frit
for, at han savned den gamle Astrid lidt.
En dag i mai stod hun i vinduet og saa ud.
Frugttrærne blomstred; alt hvad hun saa af
verden herfra var bestrød med hvide blomster,
og i skyerne var vaarlig flugt og vaarlige farver.
„Staar du og stjæler et lidet motiv i haven
min nu?" sa Halfdan muntert; han kom netop
ind, vaarbrun og frisk.
„Nei," svarte hun vemodig, „hvad skulde
det ogsaa til at male blomster, naar vi har dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
