Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMEL ARV.
155-
tid til visitter og chokoladelag end jeg brugte til
at male, men — da tier samvittigheden, og da
tier kritiken! Naar det bare ikke er til et
personligt, selvstændigt arbeide, de bruger sin tid,
saa er alt all right.
Derfor ser du, det er en sygelig gammel
arv vi bærer paa. Det er noget iveien med vor
samvittighed."
„Men er ikke samvittigheden en nokså a
paalidelig veileder, mon?"
„Som regel, jo! men vi behøver bare at
minde om jøderne og flesket for at bevise, at
den imellem tar et forkjært løb."
De sad en stund tause, saa sa Halfdan:
„Jasaa da, Astrid, saa du har faat dit
freidige mod knækket?"
„Ja du, det nytter nok ikke med os „gamle",
vi faar nok bare være mødre, vi, saa faar vi
fred. Men i den unge slægt maa vi puste nyt
mod, Halfdan — jeg selv er færdig."
Hun satte gyngestolen ivei igjen og gynged
videre. Skumringen sneg sig ind i stuen og la
et dæmpet lys over alt.
Halfdan sad og saa tungsindig ud af vinduet,
mens lian sendte smaa melankolske røgskyer op
om blomsterbordet.
Hun saa paa ham og følte, hvad der gik
gjennem ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
