Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
GAMMEL A HV.
„Ja, hvor underligt, du," sa hun, „at det at
være begavet, som anses for slig lykke, alligevel
aldrig blir til lykke; ikke for en selv, ikke for
andre."
„Aa, sommetider blir det vel til lykke."
„Ja, mon det? Naar jeg tænker paa alle
de begavede mennesker, jeg kjender, saa — ja,
paa en eller anden maade er der fulgt ulykke
næsten med dem alle. Feilslagne haab, mismod,
fattigdom. Og saa vanskeligt som alle kunstnere
har for at være mennesker, du. Alting i dem
opsluges af kunstneren!"
Hun reiste sig, gik hort til Halfdan og strøg
ham blødt over haaret. „Og naar det kommer
til stykket, er det mennesket i os det gjælder at
redde og ikke kunstneren."
Han sad fremdeles og saa bedrøvet ud.
„Men Halfdan, hvorfor er egentlig du saa
bedrøvet? Nu ser det ud til, at du synes det er
en ulykke, at jeg vil holde op at male?"
,.Nei, det er ingen ulykke; men at du aldrig
blir glad mere, det er en ulykke."
„Aa jo da, jeg skal nok faa rystet dette af
mig ogsaa."
„Ja, mon det?"
„Jo — men det er noget andet, jeg kommer
til at gaa og være ræd for."
„Naa da?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
