- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
17

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Siden maatte David Holst ud som Huslærer, og vore
Veie skiltes, som det pleier at gaa i Livet.

Her i Aften var nu Mødestedet.

Det klirrede ude paa Gangen, og lidt efter aabnede
David Holst med Forsigtighed Døren for en Pige, som
indbar en dampende Mugge med tilhørende Rekvisita,
der nok kunde falde i en Mands Smag, der, som jeg hin
Eftermiddag, i flere Timer havde færdedes ude i Uveir.

David fandt mig installeret paa sin Sofa med sin Pibe
i Munden og sine Tøfler paa Fødderne, aldeles saadan,
som Tingen vilde være taget mellem os i gamle Dage
— og dette henregnede jeg nu i Stilhed til et af mine
listige Kneb; thi paa disse Indgangsbilletter, hans Pibe
og Tøfler, indsatte jeg mig selv uden videre paa
Forudsætningen om vor gamle fortrolige Fod.

Jeg følte mig som en Feltherre, der er saa heldig at
kunne aabne Kampen ved straks at occupere en hel
Provins.

I Mangel af sin vanlige Sofaplads skød David en Stol
til Bordet og satte sig lige overfor mig, idet
Punsche-brættet placeredes imellem os.

Vi sad nu begge igjen ved Bredden af den samme
Glædens Flod, hvori vi saa mange Gange havde boltret
os i vor Ungdom, men nu øste vi begge forsigtigere.

1 Samtalens Løb heldede han sig oftere hen imod mig,
som om han lyttede, og hans Hoved kom derved
indenfor Omraadet af Lampens stærke Lysskjær.

Jeg bemærkede da, at hans Haar var blevet meget
tyndt og ikke saa lidet graasprængt, og at der stod smaa
Svedperler paa hans ikke længer rynkefri Pande. De
graablege, skarpe Ansigtstræk og et nyt tilkommet
tindrende Udtryk i hans Øie sagde mig, at hans Væsen
legemligt eller aandeligt gjemte en underjordisk Ild, som
neppe længer stod til at slukke.

Da jeg nu derhos af gjentagne Hosteanfald troede at
forstaa, at disse hans Bøininger forover mod mig
lige-saa gjerne kunde have sin Grund i, at han var træt og
søgte Hvile mod Bordkanten, som i Samtalens Interesse,
besluttede jeg mig med engang til at gaa lige løs paa
Spørgsmaalet om hans Helbredstilstand og saaledes sætte

2 — Jonas Lde: I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free