Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han mindes Edderfugl, Teiste, And og Kjeld
svømmende i Fjord og Sund eller siddende rundt paa
Skjærene, Maagerne, Fiskeørnen og Fiskejon jagende i
Luften, Hubroen tudende fælt om Natten ude fra
Fjeld-skaarene — kort sagt, han mener en hel Verden af
Fugle og har en Smule ondt ved at indskrænke
Begrebet til bare en og anden enkelt stakkels Tiur, som man
har Hjerte til at overraske og dræbe midt i en
Elskovsleg, mens Solen rinder oppe i en Furulid.
Istedetfor Bærmarkerne her har han de milelange
Multemyrer hjemme. —
Istedetfor den paa Søskjæl temmelig ensformigt fattige
Strand hernede, husker han en, der er strøet med den
forunderligst farvede Mangfoldighed af dem.
Nordland eier overhovedet alle Naturforhold i en
intensiv Grad og i helt anderledes kolossalt mægtige
Modsætninger.
Det har et endeløst, stengraat Øde som i Urtiden, før
Menneskene byggede, men midt i dette ogsaa sine
endeløse Naturrigdomme. Det har en Sol og en
Sommerherlighed, hvis Dag ikke er kun tolv Timer, men varer
uafbrudt Dag og Nat i tre Maaneder, da man
mangesteds maa gaa med Maske for Myggesværmen.
Men til Modsætning igjen en Nat med Mørke og
Rædsel, som varer i ni.
Der er Jetteforholde, men uden de mere uanselige
Overgange midtveis imellem alle Yderligheder, hvorpaa
det rolige Liv her sydpaa bygges; det er med andre Ord
Forholde mere for Fantasien, Eventyret og Hazarden
end for den jevne Forstand og den stille, sikre Virken.
En Nordlænding kan derfor let i Begyndelsen hernede
føle sig ligesom en Gulliver, der er kommen til Lilleput,
og passer overhovedet neppe vel mellem Indvaanerne,
før han har faaet skruet sine gamle tilvænnede
Forestillinger ned til denne mindre Virkeligheds nøgterne
Maal, kort sagt, før han lærer sig til at bruge Forstand
istedetfor Fantasi.
Finnen paa Ski med sine Rensdyr, Kvænen, Russen
— ikke at nævne den stadig færdende, paa Land træge,
men i sin Baad kvikke Nordlænding selv — er nnægte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
