Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lig alle helt interessantere Folk end den gr aa
Havrebonde, hvis Fantasi neppe gaar længer bort fra hans
egen Ager end til det at undres paa, hvor oppe i
Udmarken mon Gampen nu skal hentes.
Naar man taler om Uveir og Bølger, saa mener man
her en Smule Storm og Sjøgang op ad Kristianiafjorden,
der endog kan afstedkomme lidt «Skade paa Havnen»,
og tager det saa overmaade rystende, naar en klodset
Baadmand er forlist.
For min Tanke kommer da noget helt andet:
pludseligt Nedfaldsveir ifra Fjeldet, som tager Huse bort —
hvorfor man hjemme ogsaa surrer dem med Touge —,
Bølger ind fra Ishavet, der begraver de høie Skjær og
Holmer i Skum og «ta’r Grundbraat» paa mangfoldige
Favne Vands Dyb, saa at Fartøiet med ét kommer til
at staa paa tør Bund og knuses midt i Havet. —
Skarer af kjække Mænd som seiler undaf Veiret for
Livet, og ikke blot for deres eget Liv, men med en dyrt
tilkjæmpet Last ogsaa for deres, som hjemme sidde, og
som endda midt i Dødsfaren prøver paa at give sin
kuld-seilede Kammerat en Haandsrækning. — Jeg tænker paa
Forlis af mangfoldige Baade og Fartøier i Vinterkvælden
mellem Sjørokket og paa Bølger — ja, det kunde for
en Gangs Skyld være værdt at se dem (som vanligt tre
i Følgelag og den sidste Bølge værst) i Anmarsche med
Skumkammene høiere end Toldbodtagene og kanske en
Jagt, der maa landsættes, paa Nakken, suse ind ad
Kristiania fredelige, smale Havn, kastende Skibene med sig
op i Byen, og fulgt af tilsvarende tunge Stormstød, saa
Tagene løftedes af. —
Kom de, veed jeg nok, at det var mig, de vilde hente,
den stakkels inde i Byens Civilisation forstukne
«Fremsynte», som de mener, hører sig til. Men jeg vilde
kanske alligevel et Øieblik udover Dødsangsten, hilst dem
som Venner fra Hjemmet, skjønt de kom med Lig og
Vrag paa Skulderen.
De vilde for en Gangs Skyld vise alt dette civiliserede
Smaapirkeri herinde det vældige Havs Rædsel og
Storhed og spæde en Smule havsalt Dødsangst i al
Flau-heden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
