Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pladsen strak til, belæsset Bordet med Retter fra
Madkurven.
Vinen og de stærke Sager gjorde imidlertid nok tilslut
Fogden lidt ør i Hovedet. Han fortalte til Præstefruens
store Forfærdelse, at Præsten, graasprængt og streng som
han nu sad der, i sin Ungdom havde været en overmaade
lystig Fyr, og at de to havde gjort mangen en gal Streg
sammen.
Da han begreb, at han var kommen galt an, udbragte
han for at rette paa Sagen en alvorlig Skaal, hvori han
for Distriktets Skyld haabede, at Præsten vilde vide at
beseire alle Machinationer fra hans intrigante Nabo —
her stansedes han i Talen ved et betydningsfuldt Blik
af Præsten hen paa mig, som sad ved Bordenden, — og
sluttede saa med nogle aandsfraværende Ord, som skulde
aflede det hele.
Jeg følte mig kold og klam og var vist saa bleg som
et Lig.
For min Faders Skyld tænkte jeg det gjaldt at holde
gode Miner, men Maden voksede mig i Munden, saa jeg
ikke formaaede at synke en Bid mere.
Jeg saa over til Susanne, hun sad spradende rød.
Der blev en Stunds Stilhed, hvori nok enhver ragede
paa sine Tanker om det passerede, indtil Sommerdagens
Søvnighed fik Overtaget, og Præsten og Fogden, der
begge var vant til at tage sin Middagslur, foreslog, at
man en Timestid skulde hvile Middag og hver søge sig
sin Plads i Skyggen.
Efter det, som var passeret ved Bordet, følte jeg mig
aldeles ulykkelig tilmode. Man havde ladet skimte frem
en Mening om min Fader saa krænkende, at det var mig
en ren Tortur længere at være i Selskabet.
Et Stykke bortenfor Huset bøiede Lien ind over til et
trangt Dalføre med Bjerk og Silju i Aasen paa begge
Sider, og igjennem den løb over Kiselstenene en
speil-klar, blinkende liden Bæk, hvor en og anden Ørret smat.
Mens de andre sov, gik jeg op langs den og lagde mig
ned for i Ensomhed at rage over min Sorg.
Jeg veed ikke, hvor længe jeg havde ligget slig; men
da jeg saa op, sad Susanne der heftig bevæget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
