- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
62

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sagen ordentlig udredet igjennem Aviserne, og det var
derom han personlig vilde henvende sig til en
Prokurator paa Tromsø.

Disse Husets Anliggender laa imidlertid udenfor, hvad
jeg vidste.

FEMTE KAPITEL
Konfirmationen.

Under denne Sagernes Stilling mellem vore Forældre
foregik samme Høst Susannes og min Konfirmation.

Da jeg først indmeldtes sent ude i
Konfirmationskur-sus’et, blev det saa, at jeg, foruden at fremmøde i
Kirken hver Mandag, skulde læse alene med Præsten om
Fredagene.

Paa sin korte Manér holdt min Fa’r mig forud en
liden Privattale, hvori han haabede, at jeg ikke vilde
gjøre ham Skam for Præsten.

Læsningen oppe paa Præstens Studerkammer var for
mig en hel ny aandelig Udvikling.

Den store, graahaarede Mand, med det stærke, brede
Ansigt og de massive Sølvbriller som oftest skudte op i
Panden over de svære Øienbryn, sad i Sofaen med sin
store Merskumspibe i Munden og forklarede, medens
jeg pyntet og opmærksom hørte til i Stolen paa den
modsatte Side af Bordet.

Det gik mere og mere op for mig, at Præsten maatte
være en ærlig og grnndsand Mand, men tillige haard og
streng; thi han talte altid om Pligterne og om, at
Naa-den ikke kunde tænkes givet os, for at vi skulde slippe
undaf disse.

Undertiden kunde han ogsaa komme i det Hjørne at
anstille Betragtninger, der dog neppe alle var bestemte
for mig; det var gjerne alskens Forsøg paa at
bortrai-sonnere de Tvivl, man mulig kunde have i Troessagerne,
især om Miraklerne, dem han gjerne vilde forklare paa
naturlig Maade. Han kunde derunder blive overmaade
vittig i sine Sammenstillinger, og jeg troede da, som i
mangt og meget i hans viljestærke Ansigtsudtryk, naar
han talte, at kjende Susannes Natur igjen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free