Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med koldblodigt Overlæg holdt paa at begaa, kunde
være af den Art.
Min Betænkelighed gjaldt især Alterens Sakramente,
som jeg altsaa nu uden Sky og med fuldt Forsæt agtede
at vanhellige for derved at skjule, at jeg bedrog den
Haand, som rakte mig det.
Forgjæves søgte jeg at skyde disse Tanker bort eller
ialfald at opsætte med at tænke dem til den allersidste
Dag før Konfirmationen.
Mit Sind blev for hver Dag kun mere uroligt, og i min
forskræmte Fantasi opsteg Ting, der ikke længer beroede
paa min egen Vilje, men hvori jeg forfærdet stod midt
imellem alle Helvedesrædselens Muligheder og Syner.
At berolige mig ved at prøve at faa Susanne i Tale om
Sagen, turde jeg ikke; thi saalænge hun var uvidende
om, at det, som nu fuldbyrdedes, var Synd, havde hun
jo hellerikke Skyld, og heller end at styrte hende ind i
en saadan, fik jeg staa alene med min Byrde.
At aabenbare det hele i sidste Øieblik for den strenge
Præst vllde — foruden som en Børneforlovelse at føre
til en, som jeg da tænkte, uudholdelig Skandale for os
begge — kun bevirke, at jeg mistede Susanne, og dette
sidste turde jeg desuden ikke gjøre uden med hendes
Samtykke. Det hele knyttede sig saaledes sammen for
mig til en Umulighedens Ring, hvori enhver Udvei var
stængt.
De to sidste Mandage, jeg stod paa Kirkegulvet,
medens Præsten overhørte os, saa jeg ofte alvorligt over
til Susanne. Hun stod der frisk, smilende og
uopmærksom; hun anede intet og kunde jo hellerikke hjælpe.
I Dagene lige under Konfirmationen steg min
Tyngsel til en febrilsk Tilstand, hvorunder jeg flere Gange
neppe var rigtig ved mig selv, men følte mig forfærdelig
ulykkelig.
Det forekom mig tilslut, at jeg rent ud holdt paa at
give min Salighed hen for Susannes Skyld. Jeg skvat
om Natten forfærdet op af Drømme, hvori jeg saa mig
liggende paa Knæ foran Alteret med Susanne ved Siden
— hun saa da saa intet anende, overjordisk deilig ud —,
medens Præsten stod med et Tordenansigt, som om han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
