Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret, bleg og vemodigt seende paa mig, indtil hun med
ét blev borte.
Kirkeklokkerne ringede, og Almuen strømmede
hen-imod Kirken. Den Dag var ogsaa Anne Kvæn og alle
Husets Folk i Kirkefærd. Fader fulgte mig og hilsede
i Forbigaaende forbindtlig paa Præsten, da de mødtes
ved Indgangen.
Den Orden, hvori vi Konfirmationsbørn skulde staa
paa Kirkegulvet, var sidste Mandag bestemt. Jeg skulde
staa øverst paa Guttesiden, ligesom Susanne paa
Pigesiden.
Der var alt sunget en Salme, før Susanne kom i Følge
med sin Moder, klædt som voksen i sort Silkekjole med
Gaze om Hals og Arme og en Medaillon paa Brystet.
Hun blev siddende i Præstegaardsstolen hos sin Moder,
indtil den gribende Præken var forbi.
Jeg maa vist have set særdeles syg og medtaget ud;
thi, da Præsten oppe ved mig begyndte Overhøringen,
holdt han inde midt i Spørgsmaalet med en Mine, som
om han vilde spørge, hvad der feilede mig.
Jeg svarede rigtigt, og med et Nik gik han saa over
til Susanne, som stod der med foldede Hænder og saa
ned, forgrædt og noget bleg af Spændingen, før
Spørgsmaalet kom.
Medens hendes Fader spurgte hende, saa hun op paa
ham med de velsignede blaa Øine saa troskyldig og
tillidsfuldt, at det var mere end klart, at der i denne
Stund hos hende ikke var Tanke af ond Samvittighed.
Da det var overstaaet og hendes Fader gik videre
nedover Gulvet, smilede hun lettet skjønt alvorligt over til
mig, som om jeg var den anden rette Vedkommende,
hun havde at holde sig til i denne Stund.
Jeg saa, saameget jeg kunde, ubemærket over paa
hende, som hun stod der rank og dellig med det rige,
paa voksen Vis opsatte Haar.
Af og til saa hun ogsaa over til mig, men da
undgik jeg hende.
For mig var hendes Blik nu kun en Synd mere,
ligesom hvert helligt Ord, jeg hørte, blot kunde blive en
Tilvækst i min Syndevægt — virke det omvendte af
Velsignelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>