Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den næste Formiddag skulde faa mødes hos ham et
Øie-blik til en sidste Aftale og Afsked, samt at Klokkeren
i den Tid jeg var borte, skulde fortælle hende alt, hvad
han fik høre om mig.
Da jeg den næste Dag kom ind til Klokkeren, fandt
jeg ham siddende i sin Træstol saare alvorlig og
betænkt, med Armene støttet forover paa Knæerne og
stirrende ned mod Sandgulvet, der var barstrøet som til
Høitid.
Min Ankomst lod ikke til at forstyrre ham i hans
Betragtninger, skjønt et lidet Nik ved Indtrædelsen havde
vist mig, at jeg ialfald var bleven bemærket.
Violinen svingede han langsomt i Haanden frem og
tilbage foran sine Knæ med et sagte Knep over
Strengene for hver Gang, saa den mindede om en afdæmpet
Kirkeklokke. Hans milde, graa Øine gled hen paa mig
med et grundende, mønstrende Blik, som om han
egentlig nu saa paa mig for første Gang, og et svagt Smil
viste, at Undersøgelsen just ikke faldt saa daarligt ud
endda.
Lidt efter skyggedes Døren, og ind traadte til min
Overraskelse Susanne.
Hun gik hastigt og rødmende lige hen til mig og tog
mig i Haanden med de Ord:
«Kjære David, Klokkeren veed alt; han har givet os
Lov til at tage Farvel her.»
«Ja, jeg har saa, Børn!» sagde Klokkeren, «men kun
for et Øieblik, fordi Susanne bad saa meget om det,
og for at I begge kunde høre, hvad jeg efter
Overveielse mener om det hele.»
Han holdt nu en liden Tale, hvori han sagde, at han
ikke saa noget galt deri, at vi holdt af hinanden, skjønt
vi rigtignok var meningsløst unge.
At vi ikke aabenbarede Forholdet for vore Forældre,
haabede han ■—- og han havde tænkt meget derover —
ogsaa var undskyldeligt, da disse neppe engang endnu
vilde tage Sagen for rigtigt Alvor, og vi saaledes kanske
kun vilde blive krænkede i vor Følelse.
Nogen Mellemmand for hemmelige Kjærlighedsbreve,
saaledes som Susanne havde bedt ham om, agtede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
