Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ulykket, at Vraget, som meldt, laa og drev i et halvgraat
Snetykke under hin øde, nordlige Stenkyst.
Efter Stormen var det nu blit stille med Dønninger.
I Kahytstrappen under Ruffet sad en dødbleg,
lys-haaret Kone med et Barn paa Fanget, som hun i en
halv bevidstløs Døs instinktmæssig vuggede og af og til
med et nervøst Ryk krampagtigt trykkede til Brystet.
Hun var ung og maatte, før Døden satte sit Præg paa
hende, have været smuk, ialfald tydede herpaa de store,
dybe Øine, som hun med en Levning af sin Livskraft
mat spørgende slog op mod et ungt Menneske, der netop
trængte sig op ad Trappen forbi hende med en brunrød
Tegnebog i Haanden.
Det var Pengebogen, hendes Mands og Rederiets
Eiendom, hvormed der skulde handles i Køllefjord.
Lidt før havde hun drømt, at en styg, ældre Mand
i tykke Klæder stod oppe i det tilsneede Ruf og saa ned
paa hende med en Mine, som om han overveiede, idet
han af og til løftede lidt paa en Økse, der laa ved Siden
af, og saa atter ubestemt lagde den hen igjen.
Under dette syslede længer forud paa Dækket en
tredie Person, fuldt optaget med sit.
Det var en Mand udover Livets Middelaar, en Sjøfin
ude fra den afsidesliggende lille Løvø.
Han havde stablet et Seil, en Baadshage, en
Kobber-kjedel og endel andre Sager, som han havde fundet paa
Dækket, op i en Dynge henne ved en Levning af
Rælingen og kom netop agterud bag Hytten i det Øieblik, den
unge Mand afleverede Pengehogen til den ældre.
Der gik et havesygt Glimt over Finnens Ansigt; men
lige efter skiftede Minen og gav Plads for et forfærdet
Udtryk — han havde faat Øie paa den unge Kone, som
sad med Barnet inde i Kahytruffet.
Medens de to andre begav sig ned i Lasten, der var
halvt fyldt med Vand, og gav sig til at bundhugge
Skibet, bar Sjøfinnen sig underligt ad paa Dækket.
Han vendte altid om, hvergang han kom agterud nær
mod Ruffet, men kom alligevel did oftere og oftere.
Han gav sig en Stund ifærd med sin opstablede Dynge,
men denne var snart lastet ned i Baaden. Eftersom han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
