Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Hjemveien var Sjøfinnen meget betænkt. Han var
Enkemand og havde efter Hustruens Død taget paa sig
sin kuldseilede Broders talrige Familie, hvilken han
trofast hjalp til at forsørge.
Trangt, som de havde det for Brødet, var det saa sin
Sag nu at komme hjem med nok en liden til; han
ventede sig derfor just ikke det gladeste Ansigt af
Broderkonen, hvis Væsen det var at tage alting tungt.
Dernæst var det det store Spørgsmaal om Vraget, som,
om han fik lidt Del i Pengene, kanske kunde give hani
et Vederlag for Opfostringen engang for alle; men saa
syntes han tillige, at han derved kom nærmere i Del
med det, som var sket, end han rigtig lystede, og
derfor nævnte han intet om den Sag.
At bemægtige sig herreløst «rækende Gods», var
derimod noget, hvorover ingen Mand dengang gjorde sig
Skrupel. Nu var jo dette Gods ikke rigtig rækende i
Havet som Garn, Aarer og sligt, men fra et Vrag, og det
sagde Korporalen, at Øvrigheden stod haardt efter,
særligt siden Fartøiet var bundhugget; — der maatte fares
varligt frem, at det hele ikke blev aabenlyst og endte
med Fæstningen paa Var dø.
Korporalen likte øiensynligt ikke, at Barnet var
berget, og talte meget om, at Isak fik se til at holde det
vel afveien.
Men kom der alligevel for hans Skyld noget op om
Fartøiet, — det laa nu forhaabentlig godt og vel paa
Havsens Bund, — saa vilde han og Sønnen dog altid
kunne fri sig, da ingen havde set dem i Baaden,
heller-ikke havde de, som han, Koster fra Vraget, der kunde
vidne; thi Skindbogen, hvori der ingenting fandtes, sagde
han nu, at han havde kastet i Sjøen — og i værste Fald,
lagde han truende til, «skulde de blive tre om
Bunn-huggingen».
I den mørke Kveld sad Isak vagtsom; — det var ikke
frit for, at han tænkte sig de to andre i Baaden istand
til, hvad det skulde være, for at fri sig for alt, som
kunde bære Vidne.
I Busesund lod de sig ro op under Wassiliefs Lodje,
8 — Jonas Lle: I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
