- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
121

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nærmest som Gjæst. Mange spaaede, at det vilde ende
med, at han og Brøgelmanns Datter blev et Par; — man
havde troet at skjønne, at Regine vilde have det den Vei,
og da blev det naturligvis saa.

Paa en saadan Handelsplads var der i den Tid ofte en
eller anden stakkels Person, der maatte underholde
Publikum inde og ude som etslags Hofnar, hvem man
forledede til at gjøre bagvendte Ting, give taabelige Svar,
eller spillede allehaande raa Pudser. Især var de
fugtige Drikkelag i Julen en sand Prøvens Tid for en
saadan Mand, der efterat have været til Lystighed hele
Aftenen, tilslut kunde blive drukket fuld og mangen
Gang vaagnede i de underligste Antræk.

Den stakkels Store-Lars, der, som før berettet, var
kommet i Brøgelmanns Tjeneste, begyndte efterhaanden
at komme ind i denne sørgelige Rolle.

Hans underlige Væsen og tiltagende Sløvhed for
Omverdenen, indbød de vittige Hoveder til at prøve sig paa
ham. Forsøgene var i Begyndelsen saa meget mere
pikante, som man endnu ikke følte sig rigtig tryg paa, hvor
langt man turde drive det med den stærke Mand. Det
viste sig dog, at Udsigten til et Glas Brændevin
formaa-ede at bevæge ham til stedse mere, og i Julen gik han
nu bar om Brystet med Papirhat og Træsahel.

Han vakte især stor Jubel, naar han med sit svære,
blege Ansigt og det indadvendte, døde Blik stod ved
Bordenden og gjorde Grimacer over Glasset, før han
drak, eller, naar han udførte det samme siddende paa
den store Trantønde, som man til Bevis paa hans Styrke
havde faaet ham til at bære ind til Gjæstebudsbordet,
og hvilken han bagefter igjen kastede paa Skulderen og
bar tilbage ned paa Sjøboden.

Det var udødelig Latter i et helt Aar, da Store-Lars
og Per «Plads» engang drev det til at kantre ude paa
Sjøen en blikstille Sommerdag.

Den langbenede Anders Hind hos Lensmanden, der for
sin Figurs Skyld gik under Navn af Giraffen, havde en
Dag, som disse to skulde sammen ud at fiske, fundet paa
at traktere dem oppe i Sjøboden; han havde da faat dem
tll at vædde om, hvem der taalte mest Brændevin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free