Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udpaa Eftermiddagen kom Kirkebaaden tilbage, og —
som vanligt, naar der var Prækensøndag dersteds og godt
Veir — fulgte da tillige Præstens hele Familie og andre
Gjæster med.
Ved Middagsbordet indtog den lille Kammerraad
Storm i sin Uniformsfrakke en iøinefaldende Plads; —
Fru Heggelund brugte ham som Dekoration for sit Bord.
Ved Siden af ham sad hans Veninde, Edel, altid
færdig til at skaffe ham, hvad han behøvede.
Stuwitz spillede derimod til Mortens ikke ringe
Forundring her oppe i Huset en aldeles underordnet Rolle.
Han havde ved Bordet indtaget en af de nederste Pladse,
mælte hele Tiden saagodtsom ikke et Ord og reiste sig,
bukkede og gik, før de andre var færdige. Og med
lidt Forandring saa Morten ham bære sig slig ad
bestandig i hele det første Aar, han var i Huset.
Siden satte han egen Husholdning.
Ved Middagsbordet var der den Dag tildels noget
lummert.
Hr. Andreas, der altid forgik sig mod Reglerne, maatte
nok paa Veien have syndet i adskilligt.
Den blege, høie, unge Dame, Datter af Sorenskriveren,
sad i Begyndelsen med et Par Roser paa Kinderne, der
aabenbarlig ikke udelt var Glædens, og Fruen bevarede
hele Tiden et ekstrahøitideligt Kirkeansigt.
Hun bemærkede noget uforanlediget af den øvrige
Samtale, at Præsten havde glædet dem alle med en saa
opbyggelig Præken; hun havde under den tænkt paa en
Person, paa hvem de deri omtalte Svagheder desværre
passede.
«Gud give, han bare vilde tage sig dem til Hjerte!»
— sukkede hun med et Udtryk, som om dette dog var
alt andet end sandsynligt.
Nede ved Bordenden hørtes et Slags bekræftende
Brum. Det kom fra Stuwitz, der netop reiste sig fra
Bordet og gik. Han havde rigtignok ikke været i
Kirken, men hadede den unge Herre, hvem Ordene gjaldt,
altfor grundigt til at kunne modstaa at lægge sit til.
«Ja Gud give det, kjære Tante,» — sagde Andreas,
som havde Frisprog i Huset, idet han stirrede alt andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
