Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At hun aabenbart havde betroet Sagen til sin Veninde,
den flere Aar yngre Edel, forekom nu Morten rent ud
troløst og satte hellerikke Edel videre op i hans Gunst.
Naar alt kom til alt, mente han harmfuldt, saa var der
dog igrunden kun lidet Hjertelag hos disse fine Damer
— i det Stykke veiede nok Andreas dem op allesammen;
de var bare ikke værdt ham.
En dag skulde Edel ros over til Naboerne paa den
anden Side af Sundet, et Par gamle velstaaende
Skipper-folk, hvem hun og hendes Søster ofte besøgte, og da
ingen anden var tilstede, tilbød Morten at ro hende.
Paa Tilbageveien foreslog hun at fiske, da der
tilfældigvis laa Snøre og Agn i Baaden. Det blev saa, og
Morten andøvede med Aarerne, medens hun fiskede.
De sad temmelig tause. Edel havde gjentagne Gange
kjendt et «Nap», og Morten havde sat ny Agn paa
hendes Krog. Saa begyndte hun med ét ivrigt at trække;
hun havde faat en Torsk paa.
Da den kom op, og Morten havde faat den af Krogen,
tog hun den ud af hans Haand og sagde saa pludselig
overgiven muntert, idet hun vendte dens Hoved mod
ham:
«Hvem ligner den?»
Morten kunde ikke sige det.
«Kan De da ikke se det — ikke g jætte? — han, som
har taget Artium, Præstens Søn! — det er livagtig hans
brede Mund og de lærde Øine, der ser ud, som de ikke
havde Øienlaag!»
Morten maatte le; thi der var virkelig nogen Lighed.
Men det var, som Edel straks igjen tog sig og ønskede
det usagt.
En Stund efter sagde hun dog for at sige noget:
«Slig har De jo siddet mangen Dag ude ved selve
Havet.»
«Aa ja — mangen Gang jeg, men min Far eller en
anden var som oftest med, — en Tid var ogsaa min Mor
med; men da var jeg liden.»
Der var noget sympathetisk i dette Mortens Svar, og
saa sagde hun:
«Ja, De har jo havt megen Sorg i Opvæksten.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
