Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Der er nu ikke lang Tid igjen, saa skal jeg ud og
friste Lykken, Frøken Edel!»
Morten havde da paa Heggelunds Indbydelse opholdt
sig der i Huset en Uge og maatte nu for sine
Forretningers Skyld reise.
Ellers havde han hver Aften ligget længe vaagen og
gjentaget for sig, hvad der var passeret om Dagen; men
de sidste Par Nætter vaagede han af en anden Grund.
Han følte en mægtig Fristelse til straks at udtale sin
Kjærlighed for hende og havde engang endog
saagodt-som besluttet det. Men da reiste sig efterhaanden
Tanker, som i disse Dage paa en ubegribelig Maade havde
været inddyssede: — hans gamle Stolthed ligeoverfor
den Familie, til hvem han var kommet som fattig
Bondegut.
Han saa i et stedse stærkere Lys det ydmygende i et
saadant Skridt, saalænge han ikke først i Verdens Øine
havde vundet sig Retten dertil i en erhvervet Livsstilling.
Hvad vilde Heggelund tænke? Og Edel, — hvad vilde
hun selv tænke om en saadan tomhændet Frier, der
henviste til en Del blaa Udsigter, som ovenikjøbet ingen
trode paa?
Det blev ham tilsidst klart og fast, at, skulde nogen i
Verden staa i en saadan Stilling, — saa skulde hans
Navn ialfald ikke være Morten Jonsen.
Om Morgenen erklærede han bestemtere, end Edel
havde tænkt, at han agtede at reise før Middag.
De sad alene inde i Stuen om Formiddagen; Samtalen
faldt afbrudt og fra Mortens Side for første Gang om
hans Planer.
Det var en egen Tone i hans Stemme, som gjorde, at
Edel sad næsten skjælvende og syde.
Hun havde svaret i enkelte Enstavelsesord. Til en af
hans Yttringer kom hun, — for dog at sige noget — til
at spørge:
«Men, hvorfor reiste De saa fra Bergen?»
«Fordi, Frøken Edel,» — sagde han, som om han
endelig gav sit Hjerte Luft — «jeg ikke kunde udholde at
leve længer fjernet fra — fra —»
Den unge Pige bøiede rødmende sit Ansigt helt ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
