Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familiens Medlemmer laa, paa de Par nær, som var
nærmest Lysskjæret, længer ind i Dunkelheden paa sine
forskjellige Leier af Renskind, der var bredt ovenpaa
Risbundterne, som dannede Gulvets Underlag.
Da forekom det ham, at han saa en Skygge reise sig
fra den Kant af Teltet, hvor Sølv-Saras Plads var, og
forsvinde i Kredsen af de sovende, indtil den igjen kom
frem nær Foden af hans eget Leie.
Der blev den liggende en Stund som et Menneske, der
bøier sig næsegrus med Panden mod Jorden. Han trode
at høre et Par sagte beklemte Suk, hvorpaa Skyggen
igjen reiste sig og gled tilbage ind i Mørket.
Denne Sølv-Saras hemmelighedsfulde Færd — det
kunde ingen anden være — i den ensomme Nattetime
satte hans Fantasi i Bevægelse.
I Drømme saa han hendes Skikkelse paa de
forunderligste Maader. Den voksede kolosalt, og hun stod midt i
Kredsen, hvor de andre lo og jøikede, med vilde Fagter,
opløst Haar og «manede Veir».
Der susede som et Stormveir om hendes Skikkelse, idet
hun truede med Stokken og samtidig paakaldte sine
finske Guddomme.
Han vaagnede af en stor Larm og mange Raab; — det
var, som Drømmen livagtig fortsattes, thi han kjendte
i Mørket en kold Vind suse om sig.
Om natten var der røget op en Snestorm, der havde
revet den ene Teltvæg op.
Dens Voldsomhed nødte Mathis Nutto til at flytte
Teltene hen i Ly af en Fjeldvæg, hvorhen ogsaa Dyrene af
sig selv havde tyet gjennem Snekavet.
Der holdtes de veirfaste i to mørke Døgn, hvori det
orkanagtige Uveir snart reiste snart igjen bortfeiede
uhyre Sneskavler.
Sølv-Saras Autoritet var ved denne Begivenhed igjen
befæstet, thi da Veirforandringen var kommet uventet
og lige efter hendes Spaadom, var der ingen, som
betvivlede, at hun jo havde bevirket den.
Hun modtog deres mange Beviser paa, at de erkjendte
dette, med en forbeholden Værdighed.
At hun kunde have sporet visse, for de andre ukjendte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
