- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
234

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tegn til Veirforandring eller maaske følt den gigtisk i
sit Legeme — var nu Morten Jonsens prosaiske
Udlægning, hvilken han dog viselig beholdt for sig selv.

Hvad der forundrede ham mere var, at Sølv-Sara siden
hin Aften, han havde fortalt om Store-Lars, var blet saa
paafaldende venlig imod ham.

Der var i hendes Væsen kommet noget næsten ydmygt
hengivent.

Hun sad saaledes om Aftenen oppe ved Ilden og smurte
hans Komager og fyldte dem med friskt Senegræs.

Man var nu kommet over den egentlige Høifjeldsvidde
og efterhaanden ned i de mere aaslændte Egne over paa
Svenskesiden, hvor Sjøerne begynder og den mosgrode
Fjeldviddes nøgne Karakter formildes.

De svagtfrosne Myrer kunde endnu ikke bære Dyrene,
og Toget holdt sig derfor saa meget som muligt langs
Aasryggene.

De maleriske Sommerdragter med Tollekniven
hængende i det smukke Livbælte var oppe paa Fjeldet i
Kulden og Sneen blet ombyttet med den rødkantede med
Vildvareskind bræmmede Peltspæsk og med den ligedan
besatte firkantede Skindhue, der bekvemt kunde trækkes
ned for Ørene.

Lappen gik nu med Aandreski — en kort og en lang
— og med de lodne varme Skallekomager paa Fødderne.

Det var Vinter og fuld Sne, da de endelig naade ned
til Lappebyen, hvor endel, tildels alt befolkede Gammer
stod sammen med Sneen nedtraakket rundt om sig.

I deres egne fire Gammer, hvoraf kun Kuplerne med
Snelaget paa Toppen stak i Veiret, blev nu Gruen tændt.

Finnerne blev for nogle Maaneder igjen fastboende,
medens Renerne vogtedes længer oppe i Fjeldmarken,
hvor de søgte Mosen under Sneen.

I disse rolige Vintermaaneder gjør Fjeldlappen sig det
hyggeligt. Han sørger meget for Renligheden; — det at
bade Fødderne er efter gammel Skik Kvindernes vanlige
Forretning.

Barnedaah, Konfirmation og Vielser foregik i denne
Tid nede ved den kun en god Dagsreise fjerne Kirke, og
disse Fester medførte igjen adskilligt Samliv mellem de
forskjellige Familier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free