Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilgroet Olderskog, slingrede Pulken pludselig paa et
aabent farligt Sted i fuld Fart udover en Issvul.
Ved sin Aandsnærværelse undgik han den øiensynllge
Livsfare, men saarede sig slemt. Dragrebet havde været
halvt afskaaret og ikke taalt Tyngden, da Pulken
slingrede.
Ved Hjemkomsten advarede Sølv-Sara ham
indstændigt mod at betro sig til nogen anden Vappus end
Sønnerne i den Mands Telt, hos hvem han bode og var
Gjæst.
Opdagelsen af hin nye Gjerning med Skindene satte
Morten Jonsens Selvbeherskelse paa en vanskelig Prøve;
men hans Forstand sagde ham, at et aabent Brud blot
kunde tjene hans Uvenner, og det gjaldt nu at holde ud.
Han bemærkede, at hans Vært ofte sad meget betænkt
og i denne Tid næsten altid holdt sig hjemme medens
hans to Sønner derimod i Regelen var fraværende.
Deres Væsen imod ham havde noget undvigende og
forbeholdent.
En Eftermiddag var der mere end almindelig livligt
foran Teltene.
Man havde drevet Dyrene sammen for at sortere bort
endel fremmede Rener, hvorefter der var Spørgsmaal, —
og blandt tusinder kjender enhver Fjeldfin sit eget Dyr.
Pæskene laa i den strenge Kulde hvidrimede slængt
henover Sneen, medens Eierne i sine for Brystet aabne
Vadmelskuf ter, rødmussede og hede, med
Skindtømmerne over Skuldrene søgte om iblandt de urolige Dyr.
Som Morten Jonsen stod udenfor Teltdøren og
betragtede SkuespiUet, rammede Snerten af en Skindsnor, i
hvis Ende der visselig maatte have været en Blykugle,
bagfra saa hvast i Teltstangen ved hans Hoved, at Træet
kløvnede.
Han følte et skarpt Lufttryk i Øiet, som om en
Rifle-kugle var faret forbi.
Josias Umek kom netop forbi, svingende Snoren paany
over Hovedet, som om han var heskjæftiget med at øve
sig i et Kast med den og ikke havde bemærket ham;
men hans vrede Øine og hele Udtryk savnede aldeles
Uskyldighedspræget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
