- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
243

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mortens Harme over dette uformodede Angreb lod
ham ikke Tid til Selvbeherskelse.

Med et Sprang satte han ind paa Ophavsmanden, der
ikke fik Tid til at vige undaf. Morten følte en sand Lise
ved endelig at have aaben Kamp.

Det varede et Minut, hvori hans Modstander ved det
hæftige Fald saa tusinde Stjerner bllnke forvirret for
sine Øine, medens de andre stod haandfaldne uden at
tænke paa at gjøre noget.

Dette Minut behøvede Morten til at faa Luft og —
til at besinde sig.

Pludselig slap han ham og gik tilbage til Teltet, idet
han fortalte, at Josias havde forsøgt at ramme ham, og
paaviste Sporet i Teltstokken efter Slaget.

Der blev en hel Sammenstimlen af Mennesker.

De raabte i Munden paa hverandre og lod til at holde
med Josias, der truende og klagende over Overfald drog
sig tilbage til sin Gamme, — han havde kjendt sin Uvens
Haand og lystede intet nyt Sammenstød.

Nu, Bruddet ulykkeligvis var sket og Fiendskabet
aabenbart, indsaa Morten at Opholdet der var alt andet
end trygt.

Hans Værts Miner viste, at ogsaa han nu var alvorlig
bekymret. Hvad der kunde times ham her paa det
ensomme, lovløse Fjeld, derpaa havde han allerede set
Prøver nok, og en Fare kunde lure bag hver Snedrive.

Paa den anden Side vilde han ikke uden i alleryderste
Nød lade sine møisomt vundne Varer i Stikken. Det
kunde være ligesaa farligt at flygte som at blive, og
under alle Omstændigheder vandt han intet, om han lod
sine Fiender ane, at han var bange.

Han gik derfor lige efter en Tur rundt Gammerne og
samtalede om Aftenen med Familiens Medlemmer, som
om intet var; — disse syntes dog i høi Grad beklemte.

Igrunden ansaa Morten ikke engang sit Liv for
sikkert i den nærmeste Nat, men han sov tilsyneladende ind
saa roligt som sædvanligt; — i Virkeligheden laa han
dog og grublede paa Udveie, indtil Søvnen overvældede
ham.

En Timestid efterat de, som havde Renvagt den anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free