- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
258

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den, som bragte ham Efterretningen. «Det er,» mente
han, «bedre, at hans Far kommer med den end nogen
fremmed.»

Den Kvæld sad Jon Zachariasen længe alene inde hos
Sønnen, der gik bleg frem og tilbage paa Gulvet.

Der kom ikke et bebreidende Ord af hans Mund, men
vel af og til et trøstende.

Han fandt tilslut det Raad, at han straks skulde reise
hen til Jackmann, som havde Pant i Finnæsset, og
udvirke Henstand og Tid, «saa kunde alt vel endnu
lage sig.»

Da Sønnen nu med mørk Mine fortalte ham, at hans
Kreditorer ikke længer var Jackmann, men Stuwitz, blev
det ogsaa sort for Jon; men han yttrede kun:

«Vorherre kan vel have Raad for det ogsaa.»

Da han kom hjem til Marina, havde de to gamle jo
deres Sorg sammen; men Jon var ogsaa da usædvanlig
mild, — «hver har sit Skjær at klare» — sagde han
undskyldende — «og Mortens Ulykke har nu været denne
fine Frøken!»

Morten maatte lade Forfaldsdagen gaa forhi og gik nu
i tung Sindsstemning, skjøttende de daglige
Forretninger, hjemme paa Finnæsset.

Det havde endelig udpaa Sommeren lykkets ham at
opdrive saa mange Penge, at den forfaldne Termin kunde
dækkes, og han havde tilsendt Stuwitz Beløbet; men
denne krævede desuagtet den hele Fordring fyldestgjort.

Han havde alt gjort det første retlige Skridt, og det
Rygte udbredte sig nu som en Løbeild, at Finnæsset
med det første skulde sættes til Auktion. Det var let at
skjønne, at Stuwitz’s Mening var at tilslaa sig selv
Handelsstedet.

Hans sidste Udvei blev da den for hans Stolthed saa
haarde, at reise ind til Stuwitz for, om muligt, ved
personlige Overtalelser at prøve at udvirke en Henstand —
om kun til næste Vaar.

Det var tungt og ydmygende, men forsøges maatte det;
thi han risikerede ellers det, som var mere endog end
Finnæsset, nemlig at komme i den Stilling, at han ikke
kunde give hver Mand sit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free