- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
260

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det gaar Dem godt eller uheldigt, — det er dog Deres
gamle Hjem!» —

Heggelunds Ord og Væsen havde røbet en dybtfølt
Deltagelse, og han gav Løftet, uagtet han før havde tænkt
straks igjen at gaa i Baaden.

Stuwitz sad i Boden i sit lille trange Værelse,
beskjæf-tiget med at notere i en af Forretningsbøgerne, da
Morten Jonsen kom. Han brummede lidt, idet han saa ham,
men vedblev uforstyrret med sit og bad ham ikke sidde
ned. Der var heller ikke synderlig Plads, uden paa
Stolen lige ved Siden af ham.

Morten kjendte fra gammel Tid Udtrykket i dette
Ansigt; det spaade ikke godt.

Endelig værdigedes Stuwitz at se op og sagde but:

«Jeg kan forstaa, at De kommer for at betale mig!»

«Nei» — svarede Morten — «jeg kommer desværre
for at bede Dem om en Henstand.»

«Saa-aah!» — sagde Stuwitz langtrukkent og
øiensyn-ligt lettet, idet han tog fat paa sit Arbeide igjen. —
«De har jo Henstand lige til Auktionsdagen!»

Der var noget usigelig fornærmeligt i Stuwitz’s Svar
— han lagde næsten ikke Skjul paa sit Haab om snart
at skulle blive Eieren af Finnæsset.

Morten anførte desuagtet med stor Ro alle
Billigheds-hensyn; den forfaldne Termin var jo alt betalt, og han
erklærede sig villig til at erlægge de næste med to
Terminer for en eller endog at betale det hele til Vaaren.

Et Skuldertræk og et vredt affærdigende Brum,
medens han vedblev at notere i Regnskabsbogen, var hele
Svaret.

Morten bemærkede da varmt, at hans forrige Kreditor
Jackmann efter den gjængse Kutume ikke vilde have
gjort den fulde Fordring gjældende.

«Nei» — sagde Stuwitz, idet han pludselig reiste sig
og med den flade Haand slog noget ulempeligt i Pulten
for at faa Ende paa Samtalen — «han heder Stuwitz
og ikke Jackmann, og jeg haaber, De skal mærke
Forskjellen !»

Han saa styg og ophidset ud, — det var ikke at tage
Feil af, at han vilde vise ham Døren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free