Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
45
«Ja—a, Frøken Minka, — med den Lidenskab kunde
der udrettes noget. Hadet maa drive Befrielsesværket,
til alt kan gaa af sig selv engang — med Kjærlighed.»
«Alligevel, Schulteiss,» — lød det efter en
Betænkning — «skulde Artiklen komme — og, synes De, den
er rigtig godt skrevet, — jeg bryr mig ikke længere om
Ideen, naar den alligevel ikke skal bli til noget før om
hundrede Aar. Men, tror De den vil gjøre Lykke, saa
klapper De tre Gange i Hænderne ved Haveporten som
til Duerne.
Og saa, Schulteiss... Der kan godt komme Svar idag
fra Frøken Lund, om de har faat det til at gaa dernede
i Byen med den store Fodtur heropefter. Isaafald
kommer Thekla Feiring straks hid for at be om Lov for
mig til at være med. Men Far og Mor maa ikke ha
Anelse om, at jeg har været ude og virket for det. Hører
De, Schulteiss, De har meget at passe paa idag.»
Han nikkede med den betroedes lykkelige Smil,
medens Minka skyndte sig ned i Haven igjen.
Posttiden var over, og Breve og Aviser efter de
foreløbige Revisioner nede i Landeveien som vanlig i
hensigtsmæssig luttret Stand indlagt paa Kontorbordet,
deriblandt, skinnende frem af sit Korsbaand, et nyt gult
Hefte af «Det tyvende Aarhundrede», der imidlertid ikke
gav Anledning til noget Haandklap ved Haveporten.
Schulteiss havde vandret og vandret urolig indtil det
lykkedes ham at faa anbragt for Minka den trøsterige
Mulighed, at der maaske ikke havde været Plads i dette
Hefte til at ta Artiklen.
Han var paa Vei op til sit Værelse, da han stansedes
af Fru Bente, som kom ud i Stuedøren:
«Vi har faat Brev fra Endre... Vil De ikke komme
ind og sidde ned lidt, Schulteiss... Fra Dresden.»
«Fra Kunstnerstaden, det skjønne Florens ved Elben,»
— udfyldte Schulteiss komplæsant.
«Det e r jo Kunst, Schulteiss, — dybere Kunst, —
Operetten ogsaa? — Det er Operettesanger, Endre nu
tænker paa at bli.» Hun saa forskende paa ham.
«Utvilsomt, Frue, — ganske Utvilsomt!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
