Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
Niobe
«Han siger, at de saakaldte første Rangs Operaer gjør
Kunstneren til Storbrøler og Bror af Gadeudraaberen ved
de umenneskelig store Lokaler, og at Sangeren i
Udførelsen kun kan opta de aller groveste Momenter.»
«Sandelig høist slaaende,» — udbrød Schulteiss.
«Ja, jeg forstaar mig jo saa lidet paa det. Der er meget
i hans Brev, som jeg tænkte, De kunde gi mig lidt
Forklaring paa. Saa skriver han, at han ikke vil ta
Undervisning hos denne berømte Lutzmann.»
«Saa! — men det var jo derfor, han —»
«Han har fundet en anden Sanglærer, som endnu ikke
er berømt, men nok staar i Spidsen for en Bevægelse
dernede, — en hel ny og naturligere Methode. De gamle
Sanglærere har forkvaklet og ødelagt Stemmerne,
paastaar de.
Og der kan vel være noget i det, Schulteiss — Endres
er jo saa blød, saa blød,» — kom det med et Udtryk, som
om Erindringen overvældede hende.
«Ja, Tiden vil det naturlige. Det er for det, der løftes
Faner og man fylker sig paa alle Omraader!»
demonstrerede Schulteiss.
«Men det hele der i Dresden er nu alligevel sletikke,
som jeg havde tænkt mig det.. alle disse Venner og
dette Liv, han er kommet op i med Sangere og
Sangerinder — ja vi maa jo huske, at det er Operetten, han
stiler paa —. Men alligevel, De, — Fräulein og Frau
Operettesangerske den og den ...»
«Kunstnersindet trænger først og fremst til at leve i
Kunstens Luft, Frue. Fisken tør ikke berøves sit
Element.»
«Mener De det, Schulteiss» ...
Hun sad og vuggede hen i egne Tanker...
«Ja, De véd nok, en Mor gjør sig mange overdrevne
Bekymringer. Jeg havde nu forestillet mig, at han skulde
levet saa ganske stille der, blot beskjæftiget med sin
Uddannelse, — at han ligesom med Flid skulde gjemt sig
bort fra sin Fortid i disse to, tre Aar, indtil han kunde
træde frem fuldfærdig. Dette maa da alt ta Tid fra
ham?»
Schulteiss krøgede paa sig til ærbødigst Indsigelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
