Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
N iobe
«Nei hør Fruen, Du — hæver hun ikke Blikket imod
Loftet fordi hun opdager, at hendes Søn har Vet i
Skallen.»
«Og ingen Risiko, Kjel?» prøvede Bente ham igjen.
«Ingen Mor,–bare, at jeg kan notere den dobbelte
Fortjeneste paa det, naar vi faar Jernbanen færdig.»
Bente græd.
«Jeg trængte saa til at høre lidt godt, kjære Gutten
min,» — hulkede hun. Hun fattede sig og forlod Stuen.
«Mor er biet saa nervøs, skal jeg si Dig, Kjel,» sa
Doktoren. «Vi maa skaane hende... Det er vel denne
for-nøielige Endre, som tar Livet af hende. Jeg vil aldrig
spørge efter, hvormeget hun har igjen af Pengene, de to
tusind; det vil krænke hende. Kan Du faa det fint ud
af hende, 6aa sig mig det; men ikke idag, — hun taaler
ikke mere nu.»
«Pyh, saa kan da jeg spæde lidt til. Galere er det vel
ikke end at underholde et enkelt Menneske med nogle
Maanedspenge, til vi faar se noget bortimod et Resultat,
Far. Han er gæl’n naturligvis. Men saa kan hans egen
Familie da ikke straks dømme ham paa Daarehuset
heller, uden at han har faat prøvet sig. — Pinedød saa Synd
i Mor. Og hun har storartet Skjøn, naar det kniber. Se
nu bare dette med Svartskogen, — hun tog det straks, —
med et Glimt!» ...–-
–«Naa, der kan Du se, Bente,» — lød det
bagefter, — «havde jeg Ret eller ikke, da jeg sa, at Kjel
vilde bli sig selv igjen, naar han blev gift. Nu gaar
Sag-skuren, saa Flisen fyger. Ordentlig opmuntrende, Du, at
staa og se paa Lysningen dernedefra om Kvældene, før
én lægger sig.»
«Ja, det synes virkelig, som det gaar nu,» indrømmede
Bente tankefuld.–
— Kjels Hvedebrødsdage havde varet med allehaande
Visiter og Besøg udover helt, til Slæden i Vaarsmeltingen
begyndte at skure paa den ene Meien.
Over fra Jernbaneanlægget paa den anden Siden af
Elven var Arbeidet alt begyndt, og peb og peb det nu i
Tide og Utide. Skarpe korte Hvin, lange vedholdende
Signaler, dump Dundren af Dynamitsprængninger, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
