- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
73

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

73

om der stadig skulde være noget paafærde, urode den
vante Landsens Stilhed, og jog Folk nervøst op af deres
Søvn om Natten.

Schultei8s fordrog ikke denne Piben:

Han stansede midt i Lektiehøringen og trak op det ene
Ben og gren, som det gik ham gjennem Marv og Krop.

Aa, hvor han af sit inderste Hjerte hadede dette Ul!
Han skad Tænder og klemte Neglene ind i Haanden ...

Minka var pludselig blevet promtere end nogensinde
med at gaa de Morgenture, hendes Far havde
indskjær-pet. Sehulteiss hørte hende nedenunder, naar hun tidlig
om Morgenen tog de ny elegante Halvgaloscher paa, som
Kjel havde foræret hende, og skyndte sig ud af Gangen.
I den raske Kaabe og med det flatterende Slør paa
Hatten for Solbranden, som saa let vilde sætte Fregner,
forsvandt hun i de forskjelligste Retninger, — nordover mod
Lensmandsgaarden, i Skogveiene hen til
Husmandspladsene eller nedover mod Bruget.

Lidt efter steg Sehulteiss med tilbagetrængt omskuende
Jægermine og skyndsomme Skridt ned ad
Gadedør-trappen.

flan gik i Diagonaler, — skraade langs Aassiden, tog
Gangstien bag Gjerdet eller skjød tvertover Doktormyren
og rundt Bakken bag Lysthushaugen. Det gjaldt at
komme ubemærket til et Punkt, hvor han beherskede
Stillingen, hvor han kunde iagttage Minka. For, i hvad
Retning, hun tog, — det endte ufravigelig i Landeveien
henimod Jernbanebroen.

Did havde hun spadseret i forrige Uge hver Morgen
og altid været saa ivrig paa at faa Berthea med sig. Det
var først fra Dagen før iforgaars, da Hr. Varberg havde
præsenteret sin Person ved Enden af Broen og geleidet
dem saa galant paa Tilbageveien, at hun havde fundet
det rigtigst for Sundheden at staa saa tidlig op, at
Søsteren ikke brød sig om at bli med.–

Og virkelig, — hans skarpe Blik lod sig aldrig skuffe,
— Hr. Varberg kom ogsaa idag imod hende fra nogen
Kant over eller under Broen og gjorde hende Følge
tilbage.

Joho, — akkurat saa langt, at det ikke kunde aes fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free