- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / X Bind. Niobe. Naar sol gaar ned. /
77

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niobe

77

sialys — hans Ansigt og Person, om han — han, —
virkelig — virkelig var den Mand, hun vilde hengi sig til.
Ved det halvlegende sikkre Smil, der hvilte paa hende,
steg der op en Angst.

Den kom som en pludselig Panik igjen denne Følelse
af Rædsel for, at hun kanske holdt paa at fortabe sin
Person — blive mystisk bundet ved noget Afgjør
udenfor hendes egen Magt og Villie.

Hun stødte ham fra sig med et lidet Skrig, saa sig
forvildet mod Døren; men hørte idetsamme Moderen
komme, og satte sig hastig ophidset og rød neddukket i
sin Søm bag Pladen ved Sybordet.

Hun fik under Forfjamselsen og Frygten for, hvad
Moderen kunde have mærket, knap Tanke for sig til at
forbløffes over Varbergs Koldblodighed. Uforstyrret koldt
vendte han sig kun halvt om til Fru Baarvig som med
Øinene endnu ned i Notitsebogen, og sa, medens et
tilsløret dirrende Blik skjød over til Minka:

«Jeg har faat nyttet Tiden godt, Frue, — fundet hele
Beregningen paa en Jernbanekurve her
nordenfor» ...–

— Medens Fru Baarvig stod over Jordbærsyltningen
om Eftermiddagen, gik de bekymrede Tanker for Minka
i hende.

Hun var saa alt for let tilgjængelig. Den ene glødende
Interesse afløste den anden. Nu var det, som Skrivningen
var kommet aldeles bort, og hele Ærgjerrigheden der.
Disse stedse hyppigere Tilnærmelser til Huset og
Datteren fra Varbergs Side kunde nok føre til mere. Han var
just ikke den, hun havde tænkt sig for Minka, — gav
ikke Indtryk af at kunne offre meget i et Forhold.
Hverken egentlig blød eller bøielig. Men han var dog en
dygtig, energisk ung Mand. Ialfald ærlig og helt greben
af disse spiritistiske Ideer. Og nogen, som kunde holde af
hende som den stakkars, — stakkars — Schulteiss, vilde
Minka alligevel aldrig finde ...

— Doktoren lod længe vente paa sig. Han maatte være
kaldt i Praksis noget andetsteds hen, og Varberg blev
der udover Aftenen fordybet i spiritistisk Underholdning
med Minka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free