Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
N iobe
«Aa Gud for Jammer!» brast Bente ud.
«Naa naa, Mor. Jeg siger Dig, vi faar støtte ham, —
gjøre vort for at puste Mod og Selvtillid i ham. Og sætte
ham lidt i Kurs, — be Folk hid. Det er vi først og fremst,
som maa tro paa ham, de maa se det» ...
*
— Kjel var ude i Spiskammeret hos Moderen og smurte
paa og nød Honningkage — fersk ankommet fra Byen
med nykjernet Smør til, medens en Asiet med samme
Delikatesse blev gjort istand til Thekla, som laa og hvilte
paa Sofaen inde i Stuen. Han spiste og udtalte sig i
Fortrolighed om Broderen___Han var jo løs i
Hængslerne, — frygtelig løs ... Men slig Begavelse!...
«Naturligvis Synd i ham. Men ganske uden Rygstød blir han nu
ikke heller. Noch ist Polen nicht verloren ... Svinagtig
godt, Mor, — og Smørret kjernet idag? — jeg tænker,
det skal være sundt for Thekla, jeg. Hun liker
skrækkelig godt Honning — alt, som det bare er Honning i» —
Berthea kom farende. — «Det er et Telegrambud til Dig
Kjel, — et Telegram» ...
«Saa la Fyren komme. Han kunde ellers nøiet sig med
at lægge det ind nede paa Bruget, synes jeg, som de
pleier, istedetfor at fare i Hælene paa mig helt hidop.
Jeg vil ha Fred her.»
Budet viste sig lidt efter i den halvaabne
Spiskammer-dør, og Kjel aabnede tyggende Depechen med en
Kjøk-kenkniv.
Han stirrede noget langvarigt i den; men stak den saa
ligegyldig gelassent i Sidelommen.
Det fo’r i Bente, at Sønnens Ansigt, idetsamme han
læste, et Øieblik ligesom skyggedes af et graat Overdrag,
men det var vel bare hendes vanlige Angst...
Kjel svælgede hastig det sidste af Honningkagen og
greb Tallerkenen.
«Ja nu er det nok Mor, Thekla aarker ikke mere...
aldeles nok, — nok, siger jeg Dig, Mor... saa, lad mig
nu ta det...
Véd Du, hvad det var?» stansede han med ét. «Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:43 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/10/0094.html
