Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
N iobe
og farverig for os, — saa fuld af Lykkeløfter, at vi
dumme Kryb dog alligevel et Øieblik jubler, — ja det
er Opgaven. Det vil sige, jeg blaaser den først op for
mig selv — og saa for de andre! Og det er jo en
tilfredsstillende Gjerning,» — kom det spydig. — «Blinke
lidt Solskin ind i et halvmørkt Hul... Er vi andet end
Sommerfugle, som blir indhentet underveis, — hvorfor
ikke flyve og flagre, medens vi kan» ...
Minka droges efterhaanden, som han talte, ind i en
Stemning, — en ny Verden, hvor denne unge Mand, som
holdt Hodet saa vakkert paa Skuldrene, viste og viste
hende saa vemodig vidende om, hvor alt laa i en deilig
flimrende guldbleg Solnedgang med slig underlig
For-gjængelses Dødsgru under.
Hvor han var rig i Sjælen, hvor han var ulykkelig med
sit dybe Syn. Blikket saa trodsig satirisk...
De var kommet dybt ind i det, da Berthea kom
slentrende nedover med Straahatten bagover i Nakken og
noget matrosraskt over sig. Hun nappede et Solbær her
og en Ribs der.
«Er det om Aander,» henkastede hun endelig spidst.
«Ja, for naar Minka fordyber sig om Aander, — hun og
Ingeniør Varberg, saa vogter jeg mig bestandig.»
Hun løftede op en rig rød Gren af Ribsene.
«Jeg bare spiser, jeg,» snakkede og tyggede hun med
de freidige uregelmessige hvide Tænder. «Men Minka,
hun tænker, hun» —
«Du Minka,» sa hun saa halvhøit fortrolig over
Hækken; «jeg saa just Varberg nede i Veien. Han blir vist
utaalmodig, naar han spør efter Dig og ikke finder Dig.
Skal jeg vise ham hidned?»
«Aa nei, Berthea» ... Minka slog det hen med en
tvungen Latter, — «han er nu ikke saa uendelig morsom» —
Berthea nynnede saa smaat, gjorde nogle Greb efter
Bær i Buskene og trak sig opover.
Lige efter var hun med en vis Fart oppe ved
Haveporten og skyndte sig nedover Veien forbi Staburet...
«Joho, — Minka tænker virkelig, at jeg skal være Barn
bestandig, — det er bare hende» ...
Hun drev bortover, til hun mødte Varberg: —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
