Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Niobe
99
«Gjør som jeg, for jeg er gaat min Vei, jeg, Varberg.
De gjør ikke andet i hele Eftermiddag end drøfte
Livsspørgsmaal dernede i Haven, Minka og saa en Digter,
som hedder Finsland — Alver Finsland, De... har De
hørt sligt Navn. Alver, — ja, det er forresten pent. Han
kasserer nok rent alle Aandegreierne og Minka er retnu
omvendt, hun, — rent betat. Jeg kom jamæn høist
ubeleilig, jeg. Men prøv Dem nu, De, Varberg, — kan De
faa det morsommere med dem, saa —
Ja Farvel da, Varberg, jeg gaar hen paa Pynten og
ser efter Far.»
Hun slængte Hatten efter Hattebaandet, medens hun
hastede bortover, keg saa tilbage og rakte Tungen ud
efter Varberg og lo og gottede sig.
— Varberg viste sig øverst i Haven. Han gik og ståk
med Stokken om Bedene i Paavente af, at Minka skulde
komme...
Ingen Tvil om, at hun saa ham dernedefra endnu
bedre, end han saa hende; men Hodet vendte altid bort.
«Der, Varberg, — Moreller» ... Massi kom hurtig bort
til ham; hun bød ham af en Kurv. — «Jeg og Arnt har
plukket Træet for Mor helt siden Middag. Endre er
kommet, maa De vide, og saa en Digter. De er dernede
allesammen. Han skal bo over hos Veiinspektøren iaar
og digte bare om Elven, — om vor Elv,» — oplyste hun.
Varbergs Ansigt blev skarpt. Han stod uvis, før han
langsomt slentrede nedover og lod sig præsentere.
Der var da ogsaa Schulteiss, som han ikke kunde
fordrage, kommet til og passiarede med Endre...
Minka hilsede saadan uhyre venligt med de smukke
hvide Tænder, som til en rigtig godt kjendt; men havde
Opmærksomheden saa interesseret ved Samtalen. Og
Endre mødte ham høist elskværdigt, medens Digteren
kun havde et let Nik for ham op af sin Underholdning
med Minka.
... «Og saa — mere end alt, Frøken, — den er uskjøn;
— ivrede Finsland, — Aandetroen er... Livet belemres
med noget skyggeløst, farveløst, tyngdeløst skræmmende,
— noget ikke rigtig ihjelslaat, — en Død, som ikke er
død tilgavns, bare halvt. Istedetfor Livets Punktum noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
